Artikel

Med Demens i familien

Af Nicolai Lassen

Malene Otzen er uddannet demenskoordinator og psykomotorisk terapeut, og har mange års erfaring med undervisning af voksne og ældre med fokus på krop og psyke. Da Malene selv fik demens tæt ind på livet, valgte hun at uddanne sig til demenskoordinator og har siden arbejdet inden for en række kommunale tilbud som demensvejleder, demensfaglig psykomotorisk terapeut og omsorgsperson med flere forskellige tilbud til demensramte og deres pårørende.

En demenslidelse udvikler sig over en kortere eller længere årrække. Mennesker, som bliver ramt af demens, får i stigende grad behov for hjælp og det vil typisk være familie og venner, som kommer til at stå med ansvaret.

Når et medlem af familien får en demenslidelse, påvirkes ikke kun den demensramte, men hele familien. I Gentofte Kommune bor der cirka 1.200 personer med en demenslidelse. Nogle af disse bor alene og andre har ægtefælle og børn, som uvilkårligt vil få sygdommen tæt ind på livet. Det er ikke kun den demensramte, der får brug for hjælp under sygdomsforløbet, men i særdelshed også de pårørende. Vigtige redskaber i et sygdomsforløb er viden om sygdommen, men vigtigst af alt er at familien kan få en særligt tilrettelagt demensfaglig vejledning og støtte i dagligdagen i hjemmet eller med aktiviteter uden for hjemmet.

”Jeg ser min rolle som en personlig aflastende ressource, ikke kun i forhold til den demensramte, men i høj grad også i aflastningen til de pårørende.” fortæller Malene Otzen, og hun fortsætter: ”Demens i familien kræver viden og styrke hos de pårørende, som ellers kan være i risiko for at udvikle stress og depression.”

”I en familie, hvor et medlem har fået en demenslidelse, ser jeg et stort behov for hjemmestøtte og aflastning, som tager afsæt i den enkelte families behov. At have tilknyttet en gennemgående person, som sikrer meningsfuldt samvær og glæde, skaber ro og luft til alle. Den demensramte har som oftest forskellige ønsker til aktiviteter eller behov for at blive fulgt til aftaler ude i byen, som jeg bl.a. også bruger som udgangspunkt i mit arbejde som demensfaglig ressource”.

Udover personlig støtte tilbyder Malene sin assistance ved motion og træning. Det er vigtigt og det sikrer ikke kun bedre fysisk form, men løfter også det psykiske leje. Træningen har ifølge Alzheimerforeningen en dæmpende virkning på psykiske symptomer og de adfærdsforstyrrelser, der opstår ved demens. Malene giver beroligende afspændingsterapi -og massage, som giver trøst og har en god indvirkning på den uro, bekymring og forvirring, der opstår hos den demenslidende.  

"Selvom det er en alvorlig sag at leve med demens i familien, er det vigtigt ikke at sygeliggøre den demensramte, men i stedet sørge for en rar og tryg hverdag, hvor værdighed og nærhed, spiller en stor rolle. Et positivt og meningsfuldt samvær, hvor smil eller et godt grin, er vigtige redskaber i mit arbejde, - og det virker”, slutter Malene Otzen.

NICOLAI // 22.02.2019

Et menneske med en demenslidelse får sværere og sværere ved selv at forstå og være i livet, når demensen forværres ved ændringer i hjernen. Disse ændringer medfører en anderledes opfattelse af sig selv og sine omgivelser, opfattelsen af rum, tid og sted -og dermed ændringer i, hvad vi vil kalde, normal adfærd. 

I omgangen med personer med en demenslidelse, bør omdrejningspunktet være mennesket med demenslidelsen og opretholdelsen af dennes personlige identitet. 

Gerontopsykolog Tom Kitwood har sat ord på den tilgang, der er blevet et udbredt "arbejdsredskab" for de fleste behandlere, demensteams og plejecentre ikke kun i Danmark, men verden over. Tom Kitwood kalder det Personcentreret Omsorg .

Det er en tilgang og forståelsesramme som er absolut nødvendig i tilgangen til personer med demens.

Personcentreret Omsorg

Tom Kitwood, Gerontopsykolog

Lidt om Kitwood:

I 1977 modtog Tom Kitwood  sin doktorgrad fra Rom med Harré Values ​​i Adolescent Life . I 1979 blev han lektor ved University of Bradford, og arbejdede samtidig som psykoterapeut. 1985 begyndte hans interesse for at forbedre forholdene for mennesker med demenslidelser og i 1992 blev han lektor for tværfaglig humanvidenskab. I 1998 blev han professor i demenspleje og psykogerontologi ved Bradford Universitet. Tom Kitwood har skrevet flere bøger om demens og demespleje, som er oversat til dansk

Kitwood har gjort begrebet Personcentreret Omsorg let forståeligt, ved at illustrere det med en tegning af en blomst med fem kronblade."Kitwoods blomst",  her representeret af en 5-kløver, hvor hvert blad representerer hvert af de fem begreber. Disse fem begreber beskriver det nødvendige,  for et hvilket som helst menneskes trivsel og i særlig grad for et menneske med en demenslidelse. Tilknytning, Beskæftigelse, Trøst, Inklusion og Identitet. 

Beskæftigelse:

oplevelsen af at kunne deltage i en aktivitet, som er meningsfuld.